Samuelsen VVS

GENVEX’s RÅDGIVNING SIKRER, AT VENTILATIONS­ANLÆGGET BLIVER INSTALLERET KORREKT

VVS-installatør Glenn Samuelsen fra Aars har arbejdet med Genvex-produkter i 15 år. Ikke kun fordi produkterne er nemme at installere, men også på grund af Genvex’ s rådgivning. ’Det giver en stor tryghed’, siger han.

Glenn Samuelsen fra Samuelsen VVS er i gang med sin største ventilationsopgave til dato:

Via sit ejendomsfirma Samuelsen Ejendomme ApS er han ved at opføre seks lejligheder på 78 m2 på Gl. Tingvej i Aars, en halv times kørsel sydvest for Aalborg. Alle skal de have nyt ventilationsanlæg.

"Jeg har valgt et Genvex-anlæg til opgaven, fordi det passer præcist ind i vores boligprojekt her i Aars. ECO 190-anlægget er kompakt, og det giver os mulighed for at få det ind oppe under loftet, som rent faktisk var det eneste sted, vi kunne placere det. I de tre øverste lejligheder har vi trukket anlæggenes rør oppe under tagkonstruktionen, så de ikke tager plads fra beboerne. Lejlighederne bliver mere attraktive", siger Glenn Samuelsen.

Rådgivning sikrer korrekt installation

Glenn Samuelsen har arbejdet med Genvex på fem andre projekter siden 2002. I dag bruger han mere tid på at sparre med ventilationsvirksomheden og lytte til deres rådgivning end tidligere.

"Genvex har en super god rådgivning. Vi får rådgivning igennem projektet fra start til slut. Det er bare at ringe til dem, sende dem en oversigt over grunden og ejendommen, så udarbejder de hurtigt en ny pdf-plantegning over rørføring og andet, hvis vi skal have ændret på kanalstørrelse eller føringsveje. I dag bruger jeg deres rådgivning mere, bl.a. i forbindelse med nye opgaver, hvor der kan komme overraskelser i forhold til dimensionering. Det giver en øget sikkerhed for at vi får installeret korrekt", siger Glenn Samuelsen.

"Vi bruger dem i bund og grund til at sparre med for at få et perfekt anlæg. Det giver en stor tryghed. Genvex hjælper mig desuden med at projektere, dvs. at finde den rette størrelse på rørene til udsugningen, så vi kan få den optimale mængde luft i lejlighederne", afslutter Glenn Samuelsen.


Glenn Samuelsen
Samuelsen VVS

www.samuelsen-vvs.dk
[email protected]

"Jeg har valgt et Genvex-anlæg til opgaven, fordi det passer præcist ind i vores boligprojekt. ECO 190-anlægget er kompakt, så vi kan få det ind oppe under loftet"

KONTAKT

KVM-Genvex A/S
Sverigesvej 6
DK-6100 Haderslev

Telefon: (+45) 73 53 27 00
E-mail: [email protected]

INTERNATIONAL

Copyright © 2018 GENVEX A/S. Alle rettigheder forbeholdes.