Traditionen tro kan du møde os på VVS’23 - Danmarks største fagmesse for branchen. Du finder os i hal C på stand nr. 3513.
I år deler vi stand med vores moderselskab METRO THERM og kan derfor præsentere en ekstra bred vifte af produkter til varme, varmt vand og ventilation – og du kan få rådgivning om, hvordan du kan kombinere vores produkter og løsninger til gavn for dine kunder.
Vi har både kendte og populære produkter med, såvel som nogle helt spritnye.
Kom og oplev vores præ-lancering af Combi Blueline, som er Genvex’ bud på næste generation af ventilationsvarmepumper. Combi Blueline er en videreudvikling af vores populære Combi-model, som ud over ventilation, varmtvandsproduktion, luftopvarmning og passiv køling via bypass - nu også kan levere aktiv, konstant køling via varmepumpen. Anlægget har en integreret internetopkobling og innovativ app-styring, indbyggede fugtsensor og mulighed for at tilslutte CO2-sensorer. Vi præsenterer Combi Blueline LIVE på standen, hver dag kl. 11 og 14.
Vi har også taget Moxie med, som er en totalløsning til både fjernvarme og ventilation. Der vil også være mulighed for at se og prøve det helt nye Smart Connect Centre – en digital portal til overvågning af flere ventilationsanlæg til bl.a. installatører og boligforeninger. Du kan også afprøve vores betjeningspaneler, Optima Basic og Touch, såvel som vores nyeste udgave af CO2-sensorer til Genvex-anlæg.
METRO THERM præsenterer bl.a. METRO Delta – en ny væske-vand varmepumpe, som er perfekt til mindre boliger og rækkehuse i kombination med fx PVT-paneler, jordvarme og termonet. METRO Delta vil blive præsenteret live på standen to gange dagligt - kl. 11 og 14.
Til de tørstige byder vi på lækker baristakaffe og iskoldt vand – og onsdag og torsdag eftermiddag kl. 14.30 inviterer vi til ølsmagning, hvor du smage på en række forskellige fynske øl fra lokale bryggerier.
Og så står vores dygtige salgsteam selvfølgelig klar til at møde jer alle og tage en snak om løst og fast, produkter og løsninger - og måske dit kommende projekt?
Vi glæder os til tre spændende og inspirerende dage i godt selskab og håber, at du slår vejen forbi vores stand.
KONTAKT
KVM-Genvex A/S
Sverigesvej 6
DK-6100 Haderslev
Telefon: (+45) 73 53 27 00
E-mail: [email protected]
CVR-nr : 21387649
GENVEJE