Meny

Et varmegenvindings­anlæg giver point i CO2-regnskabet

Hvad har jord og luft til fælles? Begge indeholder varme, som med den rigtige teknologi kan hentes ud til brug i boligen: både til rumopvarmning og til opvarmning af brugsvand. Og der kan være rigtigt mange penge – for ikke at nævne CO2-udledning – at spare. Til glæde for privatøkonomien, samfundsøkonomien, bygningen og miljøet.

Med et varmegenvindingsanlæg, som både henter varme ud af den brugte indeluft og af den friske udeluft, som trækkes ind, opnås en måske lidt uventet ”bivirkning”, idet den konstant tørre indeluft, som sådan et anlæg producerer, forlænger bygningens levetid, og forbedrer dens CO2-regnskab.

"Der findes også anlæg på markedet, som både kan opvarme og afkøle på varme sommerdage, ikke at sammenligne med aircondition, som bruger megen energi, men med køling skabt via udeluften", udtaler Genvex A/S.

CO2-reduktion - en måde at genbruge varme på

Med et varmegenvindingsanlæg sendes en konstant og rolig strøm af frisk luft ind i huset, samtidig med at brugt og fugtig luft fjernes. Den friske luft filtreres for støv og pollen, inden den sendes gennem en højeffektiv varmeveksler, som optager varmen fra den brugte og varme luft, der fjernes fra huset.

På den måde genanvendes der op til ca. 95 % af den varme, som udsugningsluften indeholder. Den varme kan udnyttes til opvarmning af rum, til varmt vand eller til gulvvarme, alt efter hvilket anlæg man vælger. Dette sparer miljøet for størstedelen af den CO2-udledning, der ellers ville belaste miljøet ved traditionel opvarmning.

CO2-reduktion tredobler forrentningen af din investering

Moderne luft-luft varmegenvindingsanlæg er uhyre energieffektive, og man vil som minimum få 3 kW varme ud af hver enkel kW, som anlægget tilføres som elektrisk strøm.
– Ved at udnytte de vedvarende energikilder, som både luft- og jordvarme, repræsenterer, spares der ikke alene penge og energi, der nedsættes også store mængder CO2-udledning, slutter Genvex.

Lignende historier

CO2-reduktion med varmegenvinding genvex

KONTAKT

KVM-Genvex A/S
Sverigesvej 6
DK-6100 Haderslev

Telefon: (+45) 73 53 27 00
E-mail: [email protected]

INTERNATIONAL

Copyright © 2018 GENVEX A/S. Alle rettigheder forbeholdes.