Mød din installatør – DVKT

Mød Nicolai Bøgelund fra DVKT i Køge. Nicolai har været i ventilationsbranchen, siden han i forbindelse med brobygning på gymnasiet for ca. 16 år siden var ude at hjælpe med monteringen af ventilationsanlæg. Og han er blevet ved lige siden.

I denne video er vi taget med ham på arbejde, hvor han skal installere et ECO 300 ventilationsanlæg hos kunden Mogens. Mogens døjer med støvallergi og håber, at han med installationen af anlægget kan spares for sine allergiproblemer. Desuden håber Mogens på at anlægget i fremtiden kan sikre et bedre indeklima for ham og hans familie. Hvis han og konen på et tidspunkt flytter fra deres hus, håber han også, at installationen af et Genvex-anlæg vil skabe merværdi for boligen.

Nicolai fra DVKT 
Se filmen om Nicolai Bøgelund og hans firma her.

Nicolai fra DVKT er ikke i tvivl om, at installationen af ECO 300 ventilationsanlægget fra Genvex vil hjælpe på Mogens’ problemer. Og så har han generelt kun ros tilovers for Genvex’ produkter – som han i øvrigt betragter, som de bedste på markedet.

Du kan læse endnu mere om vores ECO 300 ventilationsanlæg lige her.

Info om allergi og ventilationsanlæg

Filmens omtale af de potentielle allergireducerende virkninger af installationen af et ventilationsanlæg referer udelukkende til kundens egen forventninger.

Når dette er sagt, mener vi alligevel, at du som allergiker kan gøre dig selv en tjeneste ved at installere mekanisk ventilation i din bolig. Med et ventilationsanlæg installeret i din bolig, vil luftfugtigheden nemlig hele tiden blive tilpasset de udendørs temperaturer.

I Dansk Standard’s DS 447, ”Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer - Anneks F” fremgår det blandt andet, hvordan du ved at styre luftfugtigheden med dit ventilationsanlæg kan undgå husstøvmider og svampesporer – begge dele, noget der kan fremkalde allergiske reaktioner på mennesker. I 447-standarden er det også beskrevet, hvordan ventilationsanlæggets filtre både kan sikre at udeluften filtreres for pollen samt nedbringe luftforurenende partikler fra stearinlys og madlavning.

Lignende historier