For mange er selve ordet "Genvex" blevet synonymt med et ventilationsanlæg. Der findes dog kun ét orginalt Genvex-anlæg - og det er det, som vi har produceret på vores fabrik i Haderslev i over 40 år.
Genvex blev grundlagt i 1978 af Bjarne R. Svendsen og har siden da leveret ventilationsanlæg til både private og erhverv i større og mindre skala. I Haderslev har vi vores fabrik og vores udviklingsafdeling, som hele tiden forbedrer og optimerer vores anlæg samt udvikler kommende produkter. Vi arbejder med de nyeste teknologier på markedet, så anlæggene lever op til markedets krav og er med til at fremme bæredygtigt byggeri, hvor vi udnytter varmen i både inde- og udeluften til at skabe et behageligt indeklima.
Fokus på energieffektivitet, miljø og indeklima
Hos Genvex har vi tre fokusområder, som vi altid holder os for øje: energieffektivitet, miljø og indeklima. Når vi udvikler og optimerer vores ventilationsanlæg, gør vi det altid med et fokus på at optimere energiforbruget, så vores ventilationsanlæg bruger så lidt energi som muligt — uden at gå på kompromis med effektiviteten. Det sparer nemlig både penge og er godt for miljøet.
Vi vægter også miljøet højt, og sikrer altid, at vores anlæg lever op til de nyeste standarder og krav. Mange nye lavenergihuse har Genvex-anlæg installeret, da de både har en minimal CO2-udledning og en høj varmegenvindingsgrad, som minimerer varmespild.
At levere frisk luft er et ventilationsanlægs kerneopgave, og derfor er indeklima et af de allervigtigste parametre, når vi producerer ventilationsanlæg. Vores anlæg sikrer et kontinuerligt luftskifte, optimal temperatur og passende luftfugtighed, så indeklimaet altid er helt perfekt. Et sundt og godt indeklima passer nemlig godt på både din bolig og din familie.
Vi er kvalitets- og miljøcertificerede
Hos Genvex arbejder vi hver dag målrettet for både at levere produkter i en høj kvalitet og samtidig sikre, at hverken vores produkter eller vores produktion belaster miljøet mere end højst nødvendigt.
Derfor er vi både kvalitet- og miljøcertificeret gennem Bureau Veritas.
Vigtig information om situationen i Ukraine
I forhold til krigen i Ukraine tilslutter KVM-Genvex sig de internationale sanktioner, der er blevet pålagt Rusland og har stoppet al eksport til de berørte områder. Som en del af NIBE Industries følger vi også koncernens fælles retningslinjer for, hvordan situationen skal håndteres. Læs dem her. Pdf, 184 kB.