Præsentation af Genvex Behovsstyringskit

Genvex Behovsstyringskit er en sensorplatform, som kan bruges til at koble et ventilationsanlæg sammen med flere forskellige CO2- og fugtsensorer.

Det betyder, at man kan styre ventilationsanlægget efter det aktuelle CO2- eller fugtniveau i de rum, der er placeret sensorer i. Det er både godt for indeklimaet og for anlæggets energieffektivitet og driftssikkerhed. Og med de nye regler i BR18, som gør det muligt at skrue gevaldigt ned for luftmængden i rum, hvor en CO2-sensor viser, at der ikke opholder sig nogen, er det også godt for pengepungen.

I denne film præsenterer servicetekniker Dan Jensen Behovsstyringskittet og forklarer hvordan det virker. Han viser også, hvordan det tilkobles anlægget og styres via betjeningspanelet til Optima 270.