Smart Connect Center

Smart Connect Center er en effektiv, digital løsning til fjernovervågning af flere ventilationsanlæg på én gang. Programmet er udviklet til professionelle, der administrerer og servicerer et større antal ventilationsanlæg – som fx boligforeninger, facility management og installatører.

Med Smart Connect Center har man til enhver tid fuldt overblik over forskellige anlægs performance og driftsstatus i en eller flere ejendomme og kan derfor sikre en optimal drift og hurtig respons på eventuelle fejl. Administratoren modtager nemlig direkte og øjeblikkelig besked, hvis der opstår driftsforstyrrelser - eller anlæg afbrydes - og kan derfor reagere med det samme.

Det får du med Smart Connect Center:

  • Overblik over alle administratorens ejendomme og anlæg i et enkelt og overskueligt dashboard
  • Detaljeret overblik over hvert enkelt anlægs performance, driftsstatus og historik
  • Mulighed for at justere og optimere driftsparametre for hvert anlæg
  • Direkte og øjeblikkelig besked ved fejl eller driftsforstyrrelser
  • Servicehistorik og mulighed for at tilføje notater og påmindelser for anlæggene – fx tid til filterskift
  • App til visning af tilsluttede anlæg, alarmer og øjebliksværdier

Sådan bruges Smart Connect Center

Alle Genvex-anlæg med Optima 270-styring kan tilkobles Smart Connect Center. For at anvende Smart Connect Center skal hvert enkelt anlæg opkobles til internettet med et LAN-kabel og kan derefter tilknyttes en ejendom eller gruppe på administratorens konto. Når anlægget er tilsluttet, har administratoren via Smart Connect Center adgang til en lang række oplysninger om både det enkelte anlæg og ejendommen som helhed. Smart Connect Center giver bl.a. adgang til aktuelle og historiske driftsdata, alarm- og eventlogs, servicehistorik og mulighed for justering og optimering af anlæggets driftsparametere. Med disse data på hånden kan et kommende teknikerbesøg planlægges optimalt. Det sparer tid og penge, da en forhåndsdiagnosticering vil kunne give en indikation om, hvad teknikeren skal fokusere på i forbindelse med det kommende servicebesøg.

Smart Connect Center er let at bruge og gør det nemmere at sikre optimal drift af ventilationsanlæggene. Det giver både lavere energiforbrug, lavere serviceomkostninger og sikrer et godt indeklima uden fugt, råd og skimmelsvamp – til gavn for både lejere og ejere af ejendommen.

Smart connect center