Har du overvejet at opgradere dit indeklima og få installeret et ventilationsanlæg i din bolig? Så kan du søge om tilskud til energirenovering gennem Bygningspuljen. Puljen løber frem til 2026, og der tilføres nye midler hvert år. Næste ansøgningsrunde åbner 14. september 2022.
Bygningspuljen er en del af en bred politisk aftale, som skal bidrage til at opnå regeringens ambitiøse 2030-klimamål. Puljen skal fremme energirenoveringer af danske boliger - fx gennem installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Bygningspuljen er åben fra 15. oktober 2020, og fortsætter foreløbigt frem til 2026. Der tilføres nye midler i starten af hvert år, så hvis dit renoveringsprojekt ikke skal starte med det samme, kan du sagtens vente med at søge tilskud til næste år - eller året efter.
Du kan søge tilskud til række forskellige energiforbedringer, såsom bedre isolering, udskiftning af vinduer, konvertering fra ældre energikilder til en ny varmepumpe, og sidst, men ikke mindst, installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der kan udelukkende søges om tilskud til ventilationanlæg til boliger med energimærke E, F eller G. Det er for at sikre for, at tilskudspengene uddeles til de boliger, som har størst behov for energirenovering.
I selve tilskudsordningen kaldes dette for ”etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding”. For at du kan få tilskud til et ventilationsanlæg, er det et krav at din bolig før energirenovering har enten naturlig ventilation eller mekanisk udsugning uden varmegenvinding på ventilationen.
Dernæst skal det nye ventilationsanlæg med varmegenvinding følge de krav, som allerede er beskrevet i Bygningsreglementet (BR18 kapitel 22 om ventilation). Bygningsreglementet indeholder skrappe krav til energiforbruget for ventilationsanlæg, både til private boliger og erhverv. Formålet er at mindske energiforbruget og dermed reducere CO2-udslippet i atmosfæren – til gavn for os alle. Du kan læse alle kravene i BR18 til ventilation her.
For at få tilskud, skal arbejdet skal udføres af en professionel installatør, som er bekendt med disse regler og krav. Det sikrer dig også, at du får den bedste rådgivning og ventilationsløsning til netop din bolig.
Du kan læse meget mere om tilskudsordningen og hvad den dækker hos SparEnergi.
Det er vigtigt, at du ikke har lavet en bindende aftale med en installatør eller er gået igang med arbejdet FØR du har fået bevilget tilskud. Du må dog gerne have modtaget rådgivning eller have fået et tilbud. Når du har fået tilsagn om tilskud, behøver du ikke at skynde dig, da du har to år til at gennemføre dit renoveringsprojekt.
Helt overordnet skal du gøre følgende, når du vil ansøge om tilskud til en varmepumpe:
Nej, som udgangspunkt kan man ikke kombinere dette tilskud med eksempelvis Håndværkerfradraget.
Du kan søge tilskud til alle passive ventilationsanlæg (altså ventilationsanlæg uden varmepumpe) fra Genvex’ produktsortiment. Du kan læse mere om vores tilskudsberettigede anlæg her.
Fordelene ved at vælge et ventilationsanlæg fra Genvex er mange, men vi vil især understrege, at du med et Genvex anlæg får et ventilationsanlæg, som er udviklet og produceret i Danmark, hvor der er lagt vægt på de strenge danske krav i forhold til Bygningsreglementet, og endelig får du et kvalitetsprodukt i elegant og tidsløst design.
Det ventilationsanlæg, du vælger, skal naturligvis passe til både din bolig og dine behov. I vores sortiment kan du finde et ventilationsanlæg, der passer til næsten alle typer boliger. Hvis du vil have flere gode råd til hvordan du vælger det rigtige ventilationsanlæg, kan du læse meget mere i vores ventilationsguide.
Der er som sådan ikke særlige krav til den installatør, du vælger, men vi vil anbefale dig at kontakte en du føler dig tryg ved, og som har styr på alle de skrappe regler og krav i Bygningsreglementet. Vi kan varmt anbefale vores salgs- og servicepartnere, som du finder en geografisk oversigt over her.
Har du generelle spørgsmål omkring tilskudsordningen og hvordan den fungerer, skal du kontakte Energistyrelsen på [email protected].
Hvis du har mere specifikke spørgsmål om, hvilket ventilationsanlæg der passer til din bolig og behov og hvor meget det vil koste, kan du få et uforpligtende tilbud via denne formular. Udfyld formularen, så vil du blive kontaktet af din lokale Genvex-installatør, som kan give dig personlig rådgivning.
KONTAKT
KVM-Genvex A/S
Sverigesvej 6
DK-6100 Haderslev
Telefon: (+45) 73 53 27 00
E-mail: [email protected]
CVR-nr : 21387649
GENVEJE