Ventilation – vejen til en god nats søvn

De fleste af os tilbringer cirka en tredjedel af vores liv i vores soveværelse, hvilket er langt mere, end hvad vi tilbringer i noget andet rum i vores liv. Et behageligt og sundt indeklima er derfor utroligt vigtigt – ikke mindst fordi vi under vores søvn har brug for at få frisk luft med masser af ilt ned i lungerne, masser af ro og så lidt CO² og skadelige partikler i soveværelset som overhovedet muligt.

Får vi ikke opfyldt dette, kan det få store konsekvenser for vores trivsel og vores ydeevne i dagen efter, og står det på i længere tid, kan det få endnu større konsekvenser i form af psykiske symptomer som stress og hukommelsesbesvær eller fysiske sygdomme som astma og allergier.
”Manglende søvn kan sammenlignes med at have fået et par drinks for meget dagen før”, forklarer søvnforsker og associate professor Pawel Wargocki fra DTU og forklarer, at et dårligt soveværelsesklima kan have en stor effekt på vores fysiske tilstand: ”Mange studier viser faktisk, at børn med astma og allergi kan få forværret deres symptomer på grund af dette. Det kan føre til udmattelse og dårlige præstationer i skolen.”

Sovende kvinde

Hvad er søvn og hvilke faktorer er vigtige for den?

Under søvnen er kroppen i en form for dvaletilstand. Her er der lukket ned for alle sansestimuli og kognitive indtryk, og især hjernen får en tiltrængt pause. I denne tilstand benytter kroppen freden til at forny og gendanne celler, som er blevet påvirket i løbet af dagen, lige som hjernen får fred til at bearbejde dagens indtryk. Til denne proces kroppen brug for ilt. Koncentrationen af ilt i luften afhænger af en række faktorer, herunder vores egen ind- og udånding, som medvirker til at øge CO²-niveauet og mindske mængden af ilt. De fleste officielle anbefalinger går på, at mængden af CO² ikke må overstige 1000 ppm (parts per million), hvilket kan være svært at overholde uden nogen form for aktiv indsats fra dig selv eller dit ventilationsanlæg. Niveauet kan dog holdes nogenlunde nede simpelthen ved at holde døren til soveværelset åben.
Tre andre faktorer, som er sværere at styre, og som er meget vigtige for vores søvn, er:

  • God luftcirkulation: God luftcirkulation er vigtig, da luften ellers hurtigt bliver mættet med CO², og iltniveauet falder af samme grund. Derudover kan støvpartikler fra møbler, partikler afgivet fra boligens vægge eller fra elektriske apparater blive hængende i luften i soveværelset.
  • Korrekt temperatur: Forskning indikerer, at det er bedst at sove i et rum, som er nogle grader lavere i temperatur end vores andre opholdsrum. Kroppens temperatur under søvnen daler en smule, og derfor råder eksperter os til at sove i et rum, der er ca. 16-17 grader varmt.
  • Korrekt luftfugtighed: Et for højt eller for lavt indhold af fugt i luften kan både give en række forskellige fysiske gener og påvirke din søvn. Derudover trives husstøvmider og skimmelsvamp ved en høj luftfugtighed, hvilket foræger risikoen for astma og allergi.

Hvorfor er mekanisk ventilation bedre end naturlig ventilation?

Alle ovenstående fire faktorer; iltniveau, luftcirkulation, temperatur og luftfugtighed kan kontrolleres via naturlig ventilation (åbne vinduer) eller mekanisk ventilation (et ventilationsanlæg). Der er dog nogle klare fordele ved et ventilationsanlæg. ”Når vi sover, producerer vi meget fugt og varme, og det kan ikke genvindes, når man åbner vinduerne. Ved et fuldt balanceret ventilationsanlæg er du desuden uafhængig af udefrakommende faktorer, så det vil jeg helt klart anbefale at have”, fortæller Pawel Wargocki.

ECO 275 i bryggers

De vigtigste fordele ved ventilationsanlæg frem for udluftning

  • Mere kontrol: ved åbne vinduer har du ingen kontrol over, hvilke partikler luften bringer med ind i huset, lige som du heller ikke kan kontrollere temperaturen. Det kan betyde, at dit soveværelse ender med at være fyldt med partikler fra trafik eller fabrikker eller at du udsætter dig selv for unødvendig kulde i løbet af natten. Cirkulation og luftfugtighed kan ligeledes variere alt efter hvordan vejret er udenfor. Med et ventilationsanlæg har du langt bedre kontrol, da du kan indstille dine ønskede niveauer via anlægget, så de holder sig stabile hele natten.
  • Mindre varmetab: når vinduerne står åbne og temperaturen udenforer lavere end indenfor, vil varmen fra soveværelset sive ud af din bolig, og dit varmesystem skal konstant arbejde for at kompensere, hvilket skaber et unødvendigt energitab, som er dyrt for både dig og miljøet. Med et ventilationsanlæg med varmegenvinding bliver varmen kontinuerligt fordelt i boligen – samtidig med at luften konstant bliver udskiftet.
  • Garanti for ro: med åbne vinduer risikerer du, at larm og støj udefra forstyrrer din nattesøvn. Det kan være alt fra lyn og torden til skraldemanden kl. 6 om morgenen. Med et ventilationsanlæg sikrer du dig, at natten bliver stille og søvnen bliver rolig.

Fremtidens søvn kan blive endnu bedre

Nutidens boliger blive mere og mere avancerede, og i takt med at app-styring og wifi vinder endnu mere frem, opstår der nye løsninger, som giver mulighed for endnu mere kontrol over varme og ventilation i din bolig. Ifølge Pawel Wargocki kan det betyde, at vi i fremtiden måske vil se soveværelser, som er ventileret på en væsentligt mere avanceret måde: ”Vores boliger bliver mere og mere tætte, så vi bliver nødt til i fremtiden at få luftudskiftningen til at følge vores bevægelser, så den intensiveres i de rum, hvor vi opholder os mest i løbet af dagen, for eksempel stuen og soveværelset. Måske kan det betyde, at vi i fremtiden vil se ventilerede senge i stedet for bare ventilerede soveværelser”, slutter han.