Frisk luft til hele familien

Da familien Jensen købte nyt hus i Skjern, stod et godt indeklima højt på ønskelisten.

Huset de købte var af ældre dato, og skulle gennemgå en større renovering, inden de var på plads. Som en del af den proces, kontaktede de Genvex, for at høre om mulighederne for et ventilationsanlæg der kunne optimere deres indeklima, og samtidig levede op til deres pladskrav og med hensyn til miljø og økonomi.

Luftfugtigheden betyder meget for familiens indeklima

I samarbejde med Genvex falder valget på det nye ECO 360 R, som familien faktisk får lov at køre ”field test” på.

Anlægget er helt nyt på markedet, og har den unikke feature, at der er mulighed for at justere luftfugtighed i boligen, hvilket kan være en stor fordel i både gamle og nye huse.

Det gode indeklima har stor værdi for Søren Jensen, både fordi det er noget han er vokset op med, men også fordi familien har fået en lille ny.

Familien Jensen og deres nye ECO 360 R anlæg
Se filmen om familien Jensen og deres nye ECO 360 R-anlæg fra Genvex.

Med to små børn, betyder det rigtig meget at komme hjem til et godt indeklima og et hus med dejlig frisk luft, hvor man ikke først skal til at lufte ud”, siger Søren.

Anlægget har indbygget internettilslutning, hvilket giver gode muligheder for at styre det via app, eller fjernovervåge det, når familien er på ferie.

Betjeningspanelet er stilrent, og passer godt ind i boligen. Samtidig har de en enkel brugerflade, så det er nemt at betjene for hele familien.

Driftsøkonomien er et vigtigt parameter

Ud over den unikke fugtstyring af boligen, betyder driftsøkonomien også meget for den unge familie.

Anlægget er energioptimeret og har derfor en helt unik driftsøkonomi. Faktisk genanvender ECO 360 R helt op til 86 % af varmen fra boligen, hvilket jo både gavner klimaet og familiens pengepung.

Derudover betyder det også meget for Søren, at anlægget om sommeren har mulighed for at svale boligen, gennem den rotorstop-funktion det er udstyret med.

Pladsen var trang, men ECO 360 R er kompakt

I familien Jensens hus, er anlægget monteret i loftrummet, for ikke at optage for meget plads i boligen. Lofthøjden er lav, og generelt er der ikke meget plads at gøre med. Dette gør også, at ECO 360 R er det helt rigtige anlæg til familien, med sin indbygningshøjde på bare 60 cm.

Genvex Connect på smartphone

Søren Jensen er glad for at kunne styre og fjernovervåge sit ventilationsanlæg med Genvex Connect.

Derudover er det en klar fordel, at anlægget ikke har behov for kondensafløb, da det vil besværliggøre installationen i loftrummet.

Udfordringen er løst, og familien er meget tilfredse. Både før, under og efter installationen har Søren Jensen været meget tilfreds med samarbejdet med Genvex. De småting der har været, er blevet udbedret, og resultatet taler for sig selv.

Hvis vores venner står med samme udfordringer som vi havde, vil jeg klart anbefale Genvex” siger Søren Jensen. Og supplerer at ”Det har klart levet op til forventningerne