Et godt indeklima er vigtigt for, at vi kan holde os sunde og raske - og her er luftfugtigheden i boligen en helt essentielt faktor. Fugt er ikke i sig selv usundt, men er luftfugtigheden for høj kan det give en følelse af "tung" luft og give gener som fx hovedpine. Og så kan et for fugtigt indeklima skade træværket i din bolig, da dette udvider sig, når der er fugt i luften. Men vigtigst af alt giver for høj luftfugtighed gode vækstbetingelser for skimmelsvamp og husstøvmider. Skimmelsvamp og husstøvmider kan give astma- og allergilignende symptomer som fx hovedpine, træthed, kløende øjne, snue og åndedrætsbesvær. Og så kan skimmelsvamp faktisk ødelægge din bolig, hvis den får lov at få fat.
Vi mennesker er de største fugtsyndere, når det kommer til indeklimaet. Vidste du, at én person afgiver hele 2,5 liter vand i døgnet til omgivelserne? Det er først og fremmest, når du tager bad, laver mad, tørrer tøj (og i øvrigt trækker vejret og sveder). Med så stor produktion af fugt er det helt essentielt, at fugten kommer ud i samme takt, som den kommer ind. Mange energirenoverede huse - som fx er blevet efterisolerede eller har fået nye vinduer - får problemer med luftfugtigheden, da huset er blevet så tæt, at fugten ikke kan slippe ud igen. Netop derfor er det et krav, alle nybyggede lavenergihuse får installeret et ventilationsanlæg.
Det første og vigtigste råd er at få skiftet indendørsluften ordentligt ud. De fleste af os bor i huse, der er isolerede og gjort så tætte som muligt, og derfor kommer fugten ikke ud, med mindre du selv gør en aktiv indsats. Den simpleste løsning er naturligvis at lufte grundigt ud med gennemtræk. Det anbefales at gøre det som minimum 3 gange om dagen i 5-10 minutter, men de fleste af os ikke gode nok til at få det gjort. Især ikke om efteråret og vinteren, hvor den varme luft lukkes ud og den kolde lukkes ind når man åbner vinduerne. At lufte ud med åbne vinduer er også en ret dyr løsning. Faktisk viser beregninger, at op mod 30% af husets varme ryger ud af boligen ved naturlig ventilation. Derfor anbefaler vi naturligvis, at man istedet får installeret et ventilationsanlæg.
Udover at få skiftet luften grundigt hver dag - fx med et ventilationsanlæg - er der en række gode vaner, du kan indarbejde i din hverdag for at holde luftfugtigheden nede:
Kilder: CISBO, Astma-Allergi Danmark, Bolius
Følger du ovenstående råd, er du godt på vej til at reducere fugt i dit hjem. Men hvis du vil være helt sikker på, at luftfugtigheden i din bolig altid er optimal uden du behøver at tænke over det, bør du få installeret et ventilationsanlæg.
Et ventilationsanlæg sikrer nemlig et kontinuerligt luftskifte, hvor den CO2- og fugtfyldte indeluft bliver suget ud af boligen og ind i ventilationsanlægget, der genanvender varmen til opvarmning af den friske luft. Her reguleres også luftfugtighed og temperatur, så den friske luft bliver blæst ind i boligen med et passende fugtniveau, en passende temperatur og en passende hastighed.
Et moderne ventilationsanlæg med varmegenvinding genanvender over 90 % af varmen fra den "brugte" luft i din bolig til opvarmning af den friske luft, så du er sikret et minimalt varmespild og god varmeøkonomi. På den måde holder ventilationsanlægget luften i din bolig frisk og din varmeregning i bund - uden at du selv behøver at røre en finger.
KONTAKT
KVM-Genvex A/S
Sverigesvej 6
DK-6100 Haderslev
Telefon: (+45) 73 53 27 00
E-mail: [email protected]
CVR-nr : 21387649
GENVEJE