Da Energistyrelsens tilskudsordning til energirenovering åbnede for ansøgninger i oktober 2020, blev puljen tømt for midler på bare 14 dage. Derfor kommer der tre gange så mange penge i puljen i 2021.
Bygningspuljen, som giver tilskud til energirenoveringer, viste sig i 2020 at være mere populær end forventet. Puljen blev tømt på blot 14 dage og 5420 husstande fik bevilget tilskud til at energiforbedre deres boliger med fx et nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding. Energistyrelsen modtog dog hele 19.336 ansøgninger, hvilket betyder, at kun ca. hver 3. ansøger nåede at få bevilget tilskud inden puljen var tom.
I ugen efter påske 2021 åbner Bygningspuljen for nye ansøgninger og i år er der 3 gange så mange penge i puljen. Hele 675 mio. står klar til de mange danske husstande, der gerne vil have et grønnere hjem. I år vil midlerne blive fordelt på en lidt anderledes måde. Der bliver nemlig flere ansøgningsrunder fordelt over året, så der ikke bliver alt for lang svartid for ansøgere og det bliver muligt at søge flere gange på et år.
Hvis du vil have tilskud til et renoveringsprojekt i 2021, er det en god idé at forberede din ansøgning inden puljen åbner. Du har to år fra tilskuddet bliver bevilget, til dit projekt skal stå færdigt, så du kan sagtens søge allerede nu, selvom du ikke skal igang med det samme. Husk dog, at du IKKE må gå igang med projektet inden du har fået bevilget tilskud.
Se en kort og overskuelig gennemgang af ansøgningsprocessen her.
KONTAKT
KVM-Genvex A/S
Sverigesvej 6
DK-6100 Haderslev
Telefon: (+45) 73 53 27 00
E-mail: [email protected]
CVR-nr : 21387649
GENVEJE